Finhed af formaling er ikke partikelstørrelse: Læs Hegman- og sigteresten uden at blande dem sammen

Kort sagt: To laboratorier kan analysere den samme pose jernoxid og rapportere tal, der ikke kan sammenlignes. Det ene aflæser en Hegman-skala og kalder resultatet »finhed«. Det andet vejer det, der bliver tilbage på et sigte, og kalder det »rest«. Begge analyser er reelle, men ingen af dem angiver partikelstørrelse, og en indkøbsordre, der specificerer den ene, mens modtageranlægget kontrollerer den anden, vil ende i en uenighed. Dette er, hvad hver analyse faktisk måler, og hvordan man skriver en specifikation, der holder stand i begge laboratorier.

En køber skriver »finhed: maks. 25 µm« i specifikationen. Certifikatet, der ankommer tre uger senere, angiver »rest på 45 µm-sigte: 0,2 %«. Begge parter mener, at de har enighed om noget. Det har de ikke.

Et ord, to instrumenter

I lakfarvehandlen betyder finhed normalt finhedsgrad: hvor meget et pigment er blevet nedbrudt og blændet ind i en væskebærer. I pigmenthandlen betyder det ofte sigterest: hvor meget grov stof forbliver på et silke. Placer disse to sætninger i samme købsordre, og ingen lyver, når de underskriver den.

Enhederne gør det værre. Et tal aflæses fra en rille i mikrometer. Det andet er en procentdel. De kan ikke omregnes, og ingen mængde aritmetik kan omdanne det ene til det andet.

Hvad måleinstrumentet faktisk fortæller dig

En Hegman-måler er en maskineret stålblok med en kegleformet rille skåret ind i den, fra ca. 100 µm ved den dybe ende ned til nul. Du hælder pasta ind i den dybe ende, trækker en lige klinge hen over den og aflæser det punkt, hvor ridserne ophører med at fremstå. Denne aflæsning er i mikrometer, og ISO 1524 er metoden, som de fleste lande i verden inkluderer i specifikationen. ASTM D1210 dækker det samme område og rapporterer normalt et Hegman-tal mellem 0 og 8 i stedet.

Her er det, køberne overser. Måleinstrumentet registrerer ikke enkeltpartikler. Det registrerer de største overlevende partikelklumper i netop denne pasta, på netop denne maskine og i netop dette harpiks.

En Hegman-værdi beskriver altså en dispersion – ikke et pulver. Når en leverandør angiver en sådan værdi for et tørt pigment, skal man læse den som: «Dette er resultatet, vores standardlaboratorium opnår i vores standardbæremedium», og man bør spørge, hvilket bæremedium der er tale om.

Mølleindstillingen udfører lige så stor en del af arbejdet som pigmentet – og det er netop emnet for at få nano-jernoxidrød til at dispergere .

Hvad et sigte registrerer i stedet

Sieve-rest (andelen pigment, der tilbageholdes på et sigte med angivet maskestørrelse) er en renhedskontrol. ISO 787-7 vasker prøven manuelt gennem sigtet med vand og vejer det materiale, der bliver tilbage. Det er en grov test med en snæver opgave: at registrere for store partikler, hårde klumper, der aldrig blev dispergeret i reaktoren, samt lejlighedsvis forurening fra en pose eller et transportbånd.

Hvad den ikke kan registrere, er den fine ende. Et pigment med 0,1 % tilbageholdt på et 45 µm-sigte kan stadig være dårligt agglomereret ved 2 µm, og sigtet vil aldrig fortælle dig det, fordi alt under maskestørrelsen passerer lige igennem.

Sigten fortæller dig også noget, som måleren ikke kan: om problemet overhovedet forlod fabrikken. Grov partikulært materiale på sigtet var der, før din malkemaskine kom i kontakt med det.

En fordeling er et tredje tal

Laserdiffraktion besvarer endnu et spørgsmål: Hvordan ser hele populationen ud? Du får en kurve og normalt en D50 (den størrelse, hvor halvdelen af prøven efter volumen er finere) samt en spændvidde. To pigmenter kan have samme D50 og alligevel opføre sig helt forskelligt, fordi den ene har en smal top og den anden har en lang, grov hale.

Tre tests, tre spørgsmål. Kun fordelingen beskriver pulveret. Kun måleinstrumentet beskriver, hvad din produktionsanlæg faktisk vil opleve.

Side ved side

En fjerde kolonne kunne tilføjes til denne tabel, og den ville hver gang indeholde samme udsagn: Ingen af disse tests erstatter de andre, og certifikatet omfatter kun de tests, som leverandøren har valgt at udføre.

Hvorfor en pose kan læses på to måder

To anlæg, samme parti, samme dag, forskellige resultater. Det er normalt, og det er ikke et kvalitetsproblem.

En perlemulemølle, der kører en lang gennemgang, vil adskille en vedhængende agglomerat og rapportere en fin malning. En højhastighedsdisperser i en batchtank, der kører i tyve minutter, fordi skiftet ligger bagud i sin tidsplan, vil efterlade de samme agglomerater intakte og rapportere en grov malning. Pigmentet gjorde intet. Energitilførslen gjorde det.

Faststofindholdet er lige så afgørende. Øg pigmentindholdet, og pastaen bliver mere viskøs; kniven kan ikke generere samme skærkraft, og målenumret bliver grovere. Derfor kan en formulators 15 µm og et anlægs 30 µm begge være ægte målinger af samme materiale.

At skrive en linje, som nogen kan kontrollere

Uklare specifikationer er roden til de fleste uenigheder her, og de er nemme at rette op på. Fem punkter gør arbejdet:

• Navngiv testen og standarden: "kornstørrelse efter ISO 1524", ikke blot "kornstørrelse".
• Angiv køretøjet og belastningen, der anvendes til aflæsning af måleredskabet, eller acceptér, at tallet ikke er reproducerbart.
• Angiv maskstørrelsen for reststoffet. 45 µm og 63 µm er forskellige forpligtelser.
• Angiv godkendelsesværdien og angiv, om den gælder for hele partiet eller for gennemsnittet af leveringen.
• Angiv, hvem der udfører testen, og hvad der sker, hvis de to laboratorier er uenige.

En ekstra linje er værd at tilføje for købere af beton og mørtel: hvis anlægget filtrerer pigment ind i en tør blanding, er reststoffet det afgørende tal, og en Hegman-værdi i specifikationen er blot pynt.

Tjek det ved ankomst, inden for tyve minutter

Du behøver ikke et laboratorium for at opdage det meste heraf.

1. Opbevar en bevaringsprøve fra hvert parti, forseglet og mærket med dato og partinummer.
2. Udfør en farvetest på din egen harpiks og din egen fremstillingstid, og sammenlign den med den opbevarede referenceprøve fra den godkendte parti. To plader, samme belysning, side om side.
3. Vægt et lille prøveudtag, skyl det gennem det silkeskær, du rent faktisk er interesseret i, tør det og vægt det materiale, der forbliver. Det er din egen restmængdefigur, og den er billig.
4. Registrér tallet, ikke indtrykket. Et farvefoto taget med en mobiltelefon er en hjælp til hukommelsen, ikke en måling.

Hvis farvetesten og den opbevarede referenceprøve ikke stemmer overens, har du en reel samtale at føre med leverandøren – og du har noget at vise. Den samme laboratorieprocedure, med en ΔE-grænse, som I har aftalt at håndhæve, er beskrevet i fastlæggelse af en farvetolerance, du kan forsvare . For hele sekvensen ved indførelse af en ny parti, se hvordan en prøve skal udføres , og tjek hvad en COA beviser – og hvad den ikke beviser , før du alene stoler på certifikatet.

OM LEVERANDØREN

Hebei Tianhuibao Technology Co., Ltd. har fremstillet syntetiske jernoxidpigmenter i 26 år med røde, gule, sorte og brune kvaliteter til beton, lakker, plast og keramik. Hver parti leveres med en certifikat, der indeholder de ovennævnte tests, og en opbevaret prøve gemmes i vores arkiv i den periode, der er angivet på din ordre. Mindsteordren er 1 ton (1.000 kg). For en specifikationsgennemgang eller en prøve, der matcher din bil, skriv til [email protected] eller ring +86-13400211655.